Samtykkeerklæring og forberedelse til 1 samtale
Spørgeskemaer og samtykkeerklæring til udfyldelse og underskrift inden 1. samtale:
Alle klienter, der går til psykolog, skal underskrive en samtykkeerklæring.
Samtykkeerklæringen, du finder på min hjemmeside, er det man kalder for ”informeret samtykke”.
Samtykkeerklæringen rummer for det første information om de fire pligter, som jeg, ligesom alle andre autoriserede psykologer, er forpligtet til at følge i henhold til Psykologloven. Det drejer sig om: journalpligt, opbevaringspligt, tavshedspligt og underretningspligt.
Inden din første samtale mailer jeg dig understående spørgeskemaer samt samtykkeerklæring over en sikker og krypteret mail, som du bedes underskrive og besvare så godt du kan og returnere ved at ’besvare’ den sikre krypteret mailtråd senest 2 dage inden din 1. samtale.
Link til samtykke
Velkomstbrev
Velkomstbrevet indeholder nogle praktiske oplysninger, herunder vigtige afbudsregler, priser mv.
Privatlivspolitik og patientsikkerhed
Jeg behandler persondata, og jeg tager din databeskyttelse og mit dataansvar alvorligt.
Se hvordan jeg behandler dine data:
Link
Patientsikkerhed
En utilsigtet hændelse er en begivenhed, som medfører skade eller risiko for skade. Hændelsen er utilsigtet, fordi de sundhedspersoner, der er involveret, ikke har til hensigt at skade andre.
Utilsigtede hændelser kan ske, hvis der fx er mangler i sikkerhedssystemer, problemer med teknisk udstyr, uhensigtsmæssige forhold i tilrettelæggelse af arbejdet, misforståelser eller tab af information.
Ved utilsigtede hændelser i forbindelse med din behandling og ophold i min praksis, kan du henvende dig til Patientsikkerhedsstyrelsen.
Pjece om patientsikkerhed og utilsigtede hændelser (pdf)
Link til klagemuligheder
Link til Patienterstatningen
Sundhedsforsikringer
Hvis du eller din arbejdsplads har tegnet en sundhedsforsikring for dig, kan du undersøge, om den dækker psykologhjælp. Som regel dækker en sundhedsforsikring helt eller delvist udgifterne til psykologsamtaler. Ønsker du at benytte din sundhedsforsikring, tager du blot kontakt direkte til forsikringsselskabet.
Fagforeninger
Nogle fagforeninger giver tilskud til psykologhjælp ifm. medlemmers arbejdsrelaterede problemstillinger såsom stress, samarbejdsvanskeligheder, mobning o. lign. Kontakt din fagforening og spørg dem.
Sygeforsikringen “danmark”.
Er du medlem af Sygeforsikringen ’danmark’, er der mulighed for at få tilskud til dine psykologsamtaler. Hvis du ønsker, at jeg indberetter til Sygeforsikringen ’danmark’, bedes du oplyse dette ved opstarten af dit samtaleforløb.
Tilskud fra Sygeforsikringen ’danmark’ pr konsultation:
Private selvbetalere: 300 kr
Med henvisning fra egen læge:
Gruppekonsultation: 100 kr.
Individuel konsultation: 200 kr
For yderligere oplysninger om tilskud fra Sygeforsikringen ’danmark’ – se https://www.sygeforsikring.dk/tidligere-tilskud/psykologhjaelp
Priser for selvbetalere, forsikringsselskaber mm
Individuel konsultation af 45 min. varighed:
For private selvbetaler: 900 kr.
Priser ved henvisning fra egen læge
Får du tilskud fra den offentlig sygesikring er priserne pr. 1.4.2021:
Individuel konsultation á 45 minutter:
Patient for 1. konsultation: 420,17 kr.
Patientandel ved 2. og efterfølgende konsultationer: 350,36 kr.
Rådgivning pr. mail eller telefon (10 min): 200,59 kr
Gruppekonsultationer med 9 personer á 105 minutter:
Patientandel for 1. gruppekonsultation: 311,58 kr.
Patientandel ved 2. og efterfølgende gruppekonsultationer: 270,93 kr.
På Dansk Psykolog Forenings hjemmeside www.psykologeridanmark.dk kan du se betalingsregler, afbudsregler og honorarer under overenskomsten. Priserne reguleres to gange årligt af sygesikringen. Pr. 1. april og pr. 1. oktober.
Lægehenviste klienter skal medbringe det gule sundhedskort (sygesikringsbevis) ved hver konsultation.
Supervision
Individuel supervision: 1500 kr (60 min.)
Gruppesupervision 2-5 pers.: 2000 kr (60 min.)
Ønsker du eller en gruppe et længere supervisionsforløb, så kontakt mig venligst for en pris.
Betalingsformer
Du betaler via Mobile Pay. Mit erhvervs Mobile Pay nr er 11705
Betalingsformen kræver, at du har en smartphone (android, iphone). Og har en mobile pay app på den.
Ved afbud
Afbud eller ændring af en tid bedes foretaget hurtigst muligt. Dette er bl.a. af hensyn til andre klienter, som venter på en afbudstid.
Afbudsregel for sygesikringsklienter
Afbud eller ændring af en tid senest kl. 16 dagen før din aftale. Ved udeblivelse eller for sent afbud forbeholdes retten til at opkræve 1xpatientandel. Ved flere udeblivelser/for sent afbud forbeholdes retten til at opkræve 2xpatientandel. Så derfor, husk at melde afbud inden kl. 16 dagen før, hvis du bliver forhindret.
For alle andre klienter
Senest 24 timer før din aftale.
Ved for sent afbud eller udeblivelse forbeholdes retten til at opkræve et beløb, der svarer til det fulde honorar.
Du kan melde afbud pr. mail eller sms til mig. Jeg tjekker min mobil alle hverdage.